Professionelle indretningsløsninger siden 1987

Ring mig op
Vil du høre mere om hvad vi kan tilbyde din virksomhed?
Bliv ringet op

Reception og loungeområde

Det første dine kunder møder

Receptionen er det første vi ser som gæster hos en virksomhed. Det kan være et ubemandet område, men det kan også være et område, hvor der sidder en til flere medarbejdere.Når der skal indrettes en reception, er det vigtigt at se på hvad virksomheden ønsker, der skal møde gæsten først. Hvordan skal selve planløsningen være og vigtigt, hvordan skal arbejdspladsen indrettes, så den tilgodeser medarbejderen mht. lys, men også i forhold til at få øjenkontakt til gæster.

Selvfølgelig skal arbejdspladsen være ergonomisk og i en reception skal der også tages højde for træk fra eventuel indgang, lysforhold, ergonomi samt privatsfære i forhold til skærmen. En reception kan have flere arbejdsfunktioner og disse behov skal afdækkes, så der kan tages hensyn til pladsen.

Mange virksomheder ønsker et lounge område i forbindelse med receptionen, og der er meget individuelt, om dette område kun skal benyttes af gæster eller om området også er beregnet til at mødes med kollegaer. Uanset, findes der et meget stort udvalg indenfor møbler til dette, og det er vigtigt at vurdere pladsen, behov samt ”udtryk” når der skal vælges møbler.

I flere større virksomheder er det blevet naturligt at etablere lounge områder som ”ø-er” i kontorområdet, for derved at give medarbejderne flere valgmuligheder for mødesteder. De materialer man ønsker skal være praktiske, da der måske kommer mange mennesker med overtøj, tasker og kaffe.Måske skal det også være fleksibelt, så indretningen kan ændres ved arrangementer.

I forbindelse med receptionen vil der næsten altid være en garderobe og et pakke/kopirum, som også kræver en gennemgang af behov for at finde frem til den mest ideelle løsning. En reception og et loungeområde bliver altid mere professionelt i udtrykket, når der kommer den rigtige lyssætning, lys kan gøre stor forskel for det endelige udtryk, af alle indretninger.